MIN ODYSSÉ af Asterions Hus

I MIN ODYSSÉ danser og fortæller Tilde Knudsen hele Odysseus berømmede rejse, med kyklopen, lokkende sirener, forførelser og trolddom – Fra krigen i Troja og hjem.
Den kendte myte væves smukt sammen med Tildes nutidige rejser gennem et Europa i forandring, fra Skt. Petersborg til Lesbos. gennem kulturforskelle, flygtningestrømme, splittelse, håb. Den store og den nære fortælling.
Odysseus længes, guderne interagerer, og Tilde springer fra karakter til virkelighed i et stormfuldt tempo.
Oven i købet har en amatørforsker fra Italien, den teori, at Homer faktisk er nordisk og fortællingerne foregik heroppe nordpå, så Troja lå i Finland og Odysseus boede på Lyø, og i virkeligheden er pæredansk.
Idé og koncept: Tilde Knudsen
Performer: Tilde Knudsen
Instruktør: Peter Kirk
Inspiration fra Homer, Felice Vinci, Meeting the Odyssey og mennesker i Europa.