WISDOM OF BIRDS
Foto: Per Morten Abrahamsen
En forestilling om at bevæge sig i livet.
Veronica Hodges har I samarbejde med vokalselskabet Glas skabt forestillingen Wisdom of birds som er en musikforestilling på 45 min. I musikforestillingen ”Wisdom of Birds” danner bulgarske folkesange lydtæppet til en historie om at bevæge sig i livet. Med dramatiske vendepunkter, lyriske passager, fjer og fuglebure leverer de seks kvinder i GLAS en smuk og gribende performance. –
En forestilling uden ord, men fyldt med sange, som alle kan forstå, fordi de taler hjertets sprog.
Forestillingen egner sig godt til balkoner, plateauer, store rum med åbne trapper, forskudte niveauer. Mv
Astrid Johansen, Farum Kulturhus skrev således til GLAS efter forestillingen i januar 2015:
“En helt igennem mageløs oplevelse, der gav mig gåsehud og rørte mig til tårer flere gange. Må I fortsat få mulighed for med Wisdom of Birds at dele ud af gudinde kraften til mennesker – at minde dem om det essentielle i Livet: At være fuldt tilstede i nuet med alle sanser åbne.
Af hjertet tak for jer!”
Varighed: 45 minutter
Instruktion og kostumer: Veronica Hodges
Sang: Vokalselskabet GLAS