Transformation Dage på BIRCA, Bornholm 2017-09-18T11:48:58+00:00

TRANSFORMATION DAGE

 på BIRCA, Bornholm, d. 19.-20.9. – begge dage kl 16-23

(BILLETLINKS NEDERST)

Transformation Dage er et samarbejde mellem Sorgenfri Teaterforening og den internationale Transformation Festival. Minifestivalen giver mulighed for i en lidt formindsket udgave at sprede festivalens budskab og kunstnere i lokale miljøer – herunder også på BIRCA (Bækkelund International Residency Center for Artists) ved Klemensker på Bornholm.

Om Transformation Festival

Transformation Festival blev i sin tid konciperet i kølvandet på et samarbejde mellem den danske skuespiller, sanger og performer Lotte Arnsbjerg og New Yorker musiker og komponist Carman Moore omkring forestillingen Girl Of Diamond Mountain. Festivalen har indtil nu fundet sted i København og New Yorki 2016 og forventes at vokse til en større, international kompetence organisation, som har fokus på at vende fortidig historik til nutidig transformation. I centrum står realiseringen af en glædesbetonet vej fra traumer, ensomhed og offeridentiteter – til overlevelse, positivt livssyn og fællesskab. Med kunsten som udgangspunkt sættes der fokus på de svære historier, og den mulighed for udvikling og transformation de også indeholder. Festivalens forum sætter således alle slags kunstnere og oplægsholdere stævne for at præsentere og udveksle erfaringer med, hvordan dette kan opnås – ad kunstnerisk eller anden vej.

De værker og oplæg, der præsenteres på Transformation Festival er en livsbekræftende hybrid af beretninger fra traumeoverlevende, sang og musik, terapeutiske tilgange, danseværker og forskning, som alle beskæftiger sig med det at træde ud af offerrollen og åbne op for transformation ved at genskabe forbindelsen til sit autentiske selv. En bevægelse, som i vor tid kalder på os alle – både individuelt og kollektivt.

Transformation Festival finder sted i flere byer verden over og afvikles i en atmosfære af glæde over egen og andres genrejsning, og den sigter på at være et levende bevis for den forvandling og heling, der træder i kraft, når vi mennesker mødes i åbenhed og lytter til hinanden.

Næste Transformation Festival løber af staben i Ubuntu-huset og på Teaterøen i København fra d. 14.-17. sept. 2017. Se mere på: www.transformationfestival.rocks

Transformation Dage på BIRCA, Bornholm

– er en udløber af Transformation Festival, der giver mulighed for i en lidt formindsket udgave at sprede festivalens budskab og kunstnere i lokale miljøer. I 2017 præsenteres 4 teaterforestillinger med samme tematiske omdrejningspunkt, og de afvikles over to dage og efterfølges hver især af en paneldebat mellem et hold af medvirkende og publikum. Desuden vil der være oplæg og kunstneriske/musikalske indslag, og hver dag inviteres der lokale kunstnere og debattører ind til at perspektivere forestillingerne.

Samarbejdet omkring Transformation Festival ligger fint i tråd med Sorgenfri Teaterforenings filosofi om at støtte den eksperimenterende scenekunst og spille forestillinger på alternative spillesteder som fx kirker, fængsler, banegårde mv. De udvalgte forestillinger tager livtag med relevante samfundsmæssige problemstillinger, og de ønsker at kaste lys på og skabe debat om tabuiserede emner.

PROGRAM

(du kan læse mere om de enkelte forestillinger ved at klikke på titlen)

Tirsdag den 19.9. kl. 16-23

Kl. 16.00 Velkomst/Transformation wishes

Kl. 16.15  Opera arier med Ursula Bambuch

Kl. 17.00 Forestillingen SPLASTIC af Daily Fiction

Kl. 18.00 Paneldebat om crip teorier med forestillingens medvirkende

Kl. 19.00 Spisning

Kl. 20.00 Forestillingen CATHARSES af ilDance (SE)

Kl. 21.00  Performance med Malene Andreasen

Kl. 21.15   Paneldebat om queer og køn

Kl. 22.00 Musik og festligt samvær

Onsdag den 20.9. kl. 16-23

Kl.16.00 Velkomst/Transformation wishes

Kl. 16.15 Musik og digtoplæsning og/eller personlig fortælling

Kl.17.00 Oplæg og debat med Hanne Frøyr om at miste et barn

Kl. 18.00 Forestilling WISDOM OF BIRDS med Vokalselskabet GLAS

Kl. 19.00 Spisning

Kl. 20.00 Forestillingen GIRL OF DIAMOND MOUNTAIN

Kl. 21.00 Paneldebat om tilgivelse og forsoning

Kl. 22.00 Musik og festligt samvær

BILLETTER

Billetter til BIRCA, tirsdag d. 19.9.:

Billet til SPLASTIC kl. 17 – klik her.

Billet til CATHARSES kl. 20 – klik her.

1-dags-billet (begge forestillinger) – klik her.

Billetter til BIRCA, onsdag d. 20.9.:

Billet til WISDOM OF BIRDS kl. 18.00 – klik her.

Billet til GIRL OF DIAMOND MOUNTAIN kl. 20 – klik her.

1-dags-billet (begge forestillinger) – klik her.

Billet til BIRCA både tirsdag 19.9. og onsdag 20.9. (2 dage, fire forestillinger)klik her.

Der kan tilkøbes madbillet for 100 kr per måltid ved køb af alle billettyper.

ADRESSE

BIRCA (Bækkelund International Residency Center for Artists)

Bolbyvej 7

3782 Klemensker

X